Færøerne Lív blev første kunde med LivRef-baseret løsning
Færøske Lív, en af vores kunder fra starten i 1992, blev vores første kunde med en ny løsning baseret på vores referenceløsning for liv/pension og unit link. Implementeringen startede i februar 2010, og mindre end 6 måneder senere blev den færdige løsning leveret til produktionssætning.
LivRef er Edlunds referenceløsning for Liv og Pension. LivRef indeholder en forsikringsdel hvor produkter tariferes med naturlig præmie eller gruppepræmie og en unit link-del hvor opsparingen deles i en selskabsadministreret del (livscyklus) og en kundeadministreret del (fri investering). Den naturlige præmie beregnes i MVS og gruppeprodukter defineres via registre.
Referenceløsningerne LivRef, UnitLinkRef og SkadeRef er fulde implementeringer af Edlunds rammesystemer. Ved at tage udgangspunkt i disse referenceløsninger kan implementeringstiden for nye kunder nedsættes væsentligt.
Yderligere kontakt kan rettes til adm. diretør for Lív Tummas Eliasen på telefon +298 351123.
