Unitlink.Net®

Unitlink.Net er en generel og meget fleksibel unit link-kerne til håndtering af en polices unit link-depot.

Unitlink.Net bygger på Forsikring.Net, og indeholder derved alle de grundlæggende faciliteter fra Edlund A/S' øvrige rammesystemer.

Unitlink.Net understøtter ændringer på historiske datoer, hvilket ikke er set andre steder, så længe der tages stilling til hvem af aftaleparterne skal bære den kursværdidifference, der nødvendigvis opstår. Løsningen understøtter en lang række forretningsprocesser, som er nødvendige i en unit link-løsning, som eksempelvis Livscyklusbaseret koncept, og Frit valg-koncept, indlæsning og opdatering af kurser, optælling af udestående handler og gennemførelse af handler.

Derudover omfatter Unitlink.Net alle faciliteter der er beskrevet her til højre.

Unitlink.Net kan smidigt integreres med valørtidsbaserede systemer (Liv.Net eller øvrige policesystemer).

Standardløsning

Edlund A/S har en Unitlink.Net-standardløsning som blot er ét eksempel på hvordan Edlund A/S' løsninger kan implementeres. Edlund A/S' rammesystemer er implementeret hos en række kunder som på nogle områder ligner standardløsningen og på andre områder afviger væsentligt eller fundamentalt.

Standardløsningen angiver best practice-implementeringer af faciliteterne fra de underliggende rammesystemer.

Standardløsningen (eller dele deraf) kan anvendes som udgangspunkt for nye kunder. Uanset at den endelige løsning vil være væsentligt forskellig fra udgangspunktet, er det ofte hurtigere at tilrette eksisterende funktionalitet end at implementere tilsvarende funktionalitet fra bunden.

Selskabsspecifikke løsninger som implementeres med udgangspunkt i en standardløsning, vil stadig have samme overordnede arkitektur som løsninger implementeret direkte på baggrund af Edlund A/S' rammesystemer. Rammen (Liv.Net, Skade.Net og Unitlink.Net) vil stadig være fælles med alle øvrige selskaber, hvorimod det kundespecifikke lag vil være unikt for det enkelte selskab.

Hovedelementerne i Unitlink.Net-standardløsningen er følgende:

  • Simpel status (beregningsresultat fra alle hændelser), som blot indeholder en profil for fordeling af fremtidige indbetalinger på fondsniveau.

  • Simpel implementering af gængse hændelser.

  • Eksempler på implementering af øvrige faciliteter fra unit link-kernen.

Læs mere om de enkelte komponenter og modellen bag Unitlink.Net ved at gå ind under de forskellige emner ude i venstre menu.

Fonds- og posteringshåndtering

I Unitlink.Net er samtlige posteringer og samtlige opgørelser over antal opsparede units fordelt på skattekode og indbetalingskilde som løsningsspecifikke felter.

Statusindhold

Ved statusindhold forstås de generelle samt de løsningsspecifikke felter som beregnes ved hver hændelse. De generelle felter omfatter:

  • Oversigt over opsparede antal units (og tilhørende værdi) fordelt på fonde. I Unitlink.Net er oversigten endvidere opdelt efter skattekoder og indbetalingskilder.
  • Opgørelse over latent PAL.

De løsningsspecifikke felter omfatter:

  • Profil for fordeling af fremtidige indbetalinger på fondsniveau.
100

Hændelser

Start: Denne hændelse starter en ny unit link-aftale. Ved indregning opsættes en profil for fremtidige indbetalinger som blot fordeler disse ligeligt på definerede fonde.

Ekstern handel: Denne hændelse anvendes til køb og salg, med eller uden omkostninger. Salg kan foretages som enten bruttosalg, nettosalg eller som procentvis salg. Køb foretages altid efter gældende profil for fremtidige indbetalinger, hvorimod salg foretages efter profilen for gældende opsparing.

Omlægning: Denne hændelse anvendes til at foretage omlægninger af eksisterende opsparing og/eller profil for fremtidige indbetalinger.

Rebalancering: Denne hændelse foretager rebalancering i henhold til registreret profil for fremtidige indbetalinger.

100
Kundereferencer
 
 
  • PFA Pension
  • Forca
  • Føroya Livstrygging

Edlund A/S Bjerregårds Sidevej 4 DK-2500 Valby T +45 3615 0630