BRANCHESAMARBEJDE OG ÅBEN DIALOG
Vellivs CIO, Jakob Andersen, var én af deltagerne ved det første af tre årlige Edlund Executive Connect.
"Der er en stigende dynamik på pensionsmarkedet. Det er er et krav, at vi hurtigere kan få nye løsninger implementeret, så vi kan understøtte kritiske dele af vores forretning. I det perspektiv giver Edlund Executive Connect god mening. Der er mange områder, hvor vi kan se en gevinst i ikke at udvikle Velliv-specifikke, men branchespecifikke løsninger med samme basisfunktionalitet på tværs af selskaber."

"Vi ønsker alle sammen at få løst grundlæggende opgaver med et standardprodukt, så vi hver især kan bruge krudtet på de dele af forretningen, der vender ud mod kunderne. Heldigvis er vi ansvarlige virksomheder, som har interesse, vilje og tillid til at samarbejde på tværs af branchen. Man kunne også sige, at hvis ikke vi kan finde ud af at løse vores fælles udfordringer sammen, kommer der sikkert nogen udefra og gør det. Det tror jeg ikke, at nogen af os ønsker."
"Vi er en række selskaber, der befinder os på forskellige modenhedsniveauer og i forskellige livscyklusfaser, når det kommer til at modsvare de mange branchekrav. Hvis det skal give mening for os alle sammen at sidde i det samme rum og diskutere de her ting, skal vi have afstemt, hvad der giver mest værdi for størstedelen af fællesskabet. Med det, jeg har set og hørt indtil videre, har jeg en tiltro til, at det også bliver udbyttet af Edlund Executive Connect"