EDLUND STÅR FORAN STRATEGISK SKIFTE
Årsregnskab: Det KMD-ejede selskab, Edlund, har netop afleveret årsregnskab. Omsætningen falder en smule men selskabet viser et stærkt forbedret resultat. Bag tallene ligger en længerevarende og større strategisk transformation af selskabet, som indeholder en ændring af forretningsmodellen og en forestående færdiggørelse af en ny standardløsning til pensionsmarkedet.
Bag tallene ligger en længerevarende transformation af selskabet samt generelle ændringer i markedet.
Vi har gennem en periode arbejdet på en ny standardløsning, der skal være omdrejningspunktet for vores fremtidige forretning. Fremfor den historiske tilgang i markedet, som har været domineret af specialudvikling og skræddersyet software til den enkelte kunde, er vores ambition at sælge software, der kan deles imellem selskaberne og derfor skabe ny og større synergi på tværs. Arbejdet har været i gang længe, men med færdiggørelsen af vores nye løsning ser vi, at der er et strategisk faseskifte på vej
"Regnskabsmæssigt lander vi som forventet. Vi har et mindre fald i omsætningen, som primært skyldes, at vi har afsluttet nogle større implementeringer hos kunderne samt en generel afmætning i markedet efter konsulentydelser. Resultatmæssigt kommer vi fint ud af året. Det skyldes et stærkt fokus på omkostninger og markedstilpasninger."
Forestående færdiggørelse standardløsning
Med den forestående færdiggørelse af Edlunds standardløsning står virksomheden foran et nyt strategisk kapitel.
Christian Norman Scheuer, Administrerende direktør i Edlund
"Vi forventer at gå i luften med standardløsningen inden kalenderåret er omme. Det har vi set meget frem til, og vi glæder os til at vise markedet, hvordan man med konfigurerbare brugergrænseflader kan minimere behovet for kundespecifik kode og skabe lavere totalomkostninger. Løsningen vil også byde på helt nye muligheder for at automatisere arbejdsprocesser. På en række områder som fx skat og compliance kan man i fremtiden vælge helt at overlade ansvaret til os i Edlund,” forklarer Christian Norman Scheuer og uddyber: “Den form for kundefordele ligger i direkte forlængelse af vores nye fokus på modulbaseret software. Vi kommer til at bryde vores løsningsunivers mere op i fremtiden, så kunderne får større fleksibilitet og flere muligheder for at til- og fravælge de moduler og den funktionalitet, de ønsker. Den nye strategi betyder, at vi kan bruge endnu mere energi på dialoger om forretningsbehov fremfor dialoger om den teknik, der skal understøtte det."
Edlund forventer, at den positive udvikling af selskabet vil fortsætte de kommende år.
Om Edlund
Edlund A/S leverer softwareløsninger til administration af porteføljer inden for liv og pension. Virksomheden er stiftet i 1992, og i 2016 blev det familieejede Edlund købt af KMD A/S. Det er i dag et selvstændigt datterselskab i den danskbaserede it-koncern. Edlund har mere end 150 ansatte og beskæftiger nogle af markedets dybeste fagkompetencer inden for administration af liv- og pensionsløsninger, hvoraf hovedparten arbejder med softwareudvikling. Edlund har en årlig omsætning på omkring 212 mio. kr. og har hovedsæde på Frederiksberg.