Mød en kollega

Fantastiske rammer for dit kommende kontor

Bygningen på La Cours Vej 7 emmer af historie og giver én fornemmelsen af historiens vingesus. I kantinen prydes væggene af fine billeder fra det gamle hovedsæde i Valby; 14 villaer med tilhørende haver. Så man kan godt sige, at vi er fan af kultur og går op i historie. Edlund ligger lige ved Lindevang metrostation, så du kommer nemt hertil med offentlig transport. Og så har vi parkering til både bil, cykel, løbehjul mm., så uanset, hvordan du planlægger at komme på arbejde, er det nemt.

Sociale aktiviteter

Hos Edlund går vi ikke bare på arbejde. Vi er så glade for at være sammen, at nogle af os også ses i fritiden. Vi holder både en sommerfest og en julefrokost, vi har fredagsbar en gang om måneden (og derudover opstår de spontant). Vi deltager også i DHL, Vi cykler til arbejde og meget mere. Vi har også en personaleklub med mange forskellige aktiviteter: Vinklub, yoga og brætspil. Og har du en god idé, er det nemt at føre den ud i livet.

Attraktive løn- og ansættelsesforhold

Vi kan ikke skrive her, hvad du får i løn, men vi kan fortælle, at vi følger de bedste standarder på markedet. Hos Edlund får du ud over din løn også 15% betalt pension, 5 ugers ferie, mulighed for bonusprogram og meget mere.