En halv million pensionskunder er flyttet i Velliv

Velliv kan med et nyt moderne policeadministrationssystem hjælpe kunderne langt hurtigere og mere præcist.

Et ambitiøst mål om at blive kundernes foretrukne pensionsselskab var startskuddet på et seks år langt samarbejde mellem Velliv og softwarehuset Edlund. Ønsket fra Velliv var klart; at etablere og idriftsætte et nyt og moderne policeadministrationssystem, som dels kunne styrke deres kunderådgivning og sagsbehandling og dels udnytte de digitale muligheder, man som pensionsselskab har i dag. I maj 2020 kunne udviklingsprogrammet officielt meldes afsluttet, og systemet kan nu tages i fuld brug i Velliv. For at opnå forretningsmæssige fordele allerede tidligt i processen er Vellivs policebestande på cirka en halv million policer løbende migreret over i takt med færdiggørelsen af systemet.

”Vi har i dag den nyeste generation af policeadministrationssystemer, som vores kunder også allerede er overført til uden de store problemer. Systemet er ligeledes integreret med en række andre systemer, vi bruger i behandlingen af kunder, så vi kan nu endelig fokusere på det, der skal gøre os til kundernes foretrukne pensionsselskab. Det betyder særligt fokus på kundekommunikation, digitalisering, automatisering og effektivisering samt at forfølge vores kundeefterspørgsel. Den mulighed har vi kun, fordi hele vores IT-platform nu er moderne og fremtidssikret. Vi kan med andre ord nedbringe vores vedligeholdelsesudgifter og blive drevet af efterspørgsel og dermed udvikling. Denne ændrede balance i drift vs. udvikling, ser vi som vores helt centrale konkurrencefordel”, siger Adm. Direktør i Velliv, Steen Michael Erichsen.

Steen Michael

Steen Michael Erichsen

At nå i mål med så stort er projekt, kræver noget tålmodighed, og projektet der startede i 2014, har da også haft sine udfordringer.

”Samarbejdet har været forbilledligt igennem snart 6 år. Vi har naturligvis oplevet alt, som et særdeles kompliceret projekt kaster af sig. Vi har været udfordret på mange ting, ikke mindst tidsdimensionen, men vi har haft en fælles mission: at udvikle et markedsledende kernesystem, hvor de typiske hændelser er kodet og virker. Det mål har vi nået sammen,” siger Steen Michael Erichsen, der også knytter en kommentar til samarbejdet med Edlund: 

Det er særligt, når det bliver svært, at et samarbejde bliver sat på en prøve. Her er tilgangen hos Edlund virkelig god: Ledelsestilgangen på projektniveau og på topledelsesniveau, hvor tilsvarende niveau hos os matcher dette, og herfra har vi samarbejdet og opnået det vi ville: at fjerne unødig friktion fra projektet, så fremdrift konstant blev sikret. Således gik vi allerede i 2016 i markedet med den erhvervsvendte del af kernesystemet, så vi udviklede og driftede parallelt. Vi er meget tilfredse.

Steen Michael Erichsen, Administrende direktør i Velliv

Også Edlund administrerende direktør, Gert Bendsen ser tilbage på samarbejdet som vellykket.

”Vi har nået en væsentlig milepæl i et meget stort projekt, hvor vi har mødt en del udfordringer - især de første år. Men jeg er glad og stolt over, at vi sammen med Velliv er lykkedes med at etablere et nyt policeadministrationssystem, der understøtter deres forretning på en moderne digital platform”, siger Gert Bendsen.

Samarbejdet mellem Velliv og Edlund fortsætter fremover, da Edlund fortsat har konsulenter siddende i teams i Velliv, som hjælper med forvaltningen og videreudviklingen af det nye policeadministrationssystem.