Edlunds produkter og løsninger er selve hjertet i mange pensionsselskaber. Inden for løsninger til liv- og pensionsmarkedet i Danmark har Edlund i dag en markedsandel på ca. 60% opgjort på basis af præmieindtægter.
Alle Edlunds løsninger består af en række standardmoduler, der kan anvendes som platform for nye kunder. Det er både hurtigere, sikrere og mere omkostningseffektivt at implementere disse eksisterende, gennemprøvede løsninger, end at opbygge tilsvarende fra bunden. Den fælles kodebase for disse moduler opgraderes løbende, så alle vores brancheløsninger altid bygger på de nyeste teknologiske platforme.
Standardmodulerne udgør typisk 80-85% af den endelige løsning. Den resterende kundespecifikke del af løsningen opbygges i adskilte, fleksible programmeringsmoduler, som integreres efter moderne principper for IT-arkitektur.